Datomærkning kan medføre madspild

Madspild

Mange madvarer kan holde sig længere, end vi tror. Men fødevareproducenter og supermarkeder tjener penge på at fastsætte datomærkningen “mindst holdbar til” i så kort en periode som muligt, og det betyder, at vi smider spiselige varer i skraldespanden, lyder anklager. Branchen erkender problem med madspild, men afviser at spekulere i datomærkninger.

Danmark er indehaver af en kedelig rekord. Hvert år smider vi 540.000 ton spiselig mad ud, fordelt på fødevaresektoren og husholdningerne, og dermed er vi det land i Europa med det største madspild.

Men meget af madspildet kan undgås, hvis fødevareproducenterne forlænger “mindst holdbar til”-perioden. Det mener Birgitte Escherich, ejer af Kostkompagniet, der rådgiver virksomheder om sund kost, og underviser på LIFE, Københavns Universitet.

- Det er en mega business for fødevareindustrien, at de selv fastsætter holdbarhedsdatoer. Der er en stor kapitalinteresse i det, og det er et kæmpe problem. Det er en meget stor årsag til madspildet i Danmark. Supermarkeder vinder på det her. Men det går ud over forbrugerne og miljøet, siger hun.

Fødevareproducenternes ansvar
Fødevareproducenterne skal følge den lovgivning, som Fødevarestyrelsen udstikker, men i sidste ende bestemmer de selv, hvor lang “mindst holdbar til”-perioden skal være. Og det giver fødevareproducenterne mulighed for at spekulere i datomærkningerne, mener Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

- Fødevareproducenterne tjener penge på at fastsætte datoen så kort som muligt, for så går folk jo ned i butikken og køber nye varer. Den eneste løsning er, at fødevareproducenterne forlænger datoen for mindst holdbar til, men problemet er jo, at de tjener færre penge, siger Selina Juul.

En rapport fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra i år beskrev, at der i detailhandlen er et betydeligt udsmid af gode spiselige madvarer, hvilket blandt andet hænger sammen med fejlmærkning af fødevarer og forventninger om, at butikkerne skal bugne af friske varer helt op til lukketid samt det danske forbud mod at sælge eller videregive fødevarer, der har overskredet “mindst holdbar til”-mærkningen, selvom madvarerne sagtens kan holde sig længere.

Store hensyn
Hos Dansk Erhverv understreger fødevarepolitisk chef Lotte Engbæk Larsen, at fødevareproducenterne har mange hensyn at tage, når de datomærker deres fødevarer.

- Fødevareproducenterne skal leve op til nogle specifikke EU-krav om angivelse af holdbarheden, og de har et stort hensyn at tage til fødevaresikkerheden, Lotte Engbæk Larsen.

Hun kan ikke se, hvem der skulle overtage fødevareproducenterne opgave med at fastsætte datomærkninger:

- De er de bedste til det, siger Lotte Engbæk Larsen.

Afviser spekulation
Det anslås, at 303.000 ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i den danske fødevaresektor. Men hos Tulip Food Company afviser man at spekulere i datomærkningerne, så forbrugerne smider fødevarer ud og returnerer til kølediskene, før de egentlig burde.

- Vi sætter den holdbarhed på, som vi mener er realistisk, og som vi kan stå inde for. Men vi kan ikke udelukke, at nogle pakker kan holde sig en eller to dage mere, end det der står på pakken. Holdbarheden er jo sat efter, hvor længe alle pakker kan holde sig, siger kommunikationschef Rune Jungberg Pedersen.

Er I gode nok til at undgå madspild?

- Det er et godt spørgsmål. Det er noget, vi arbejder med. Vi kan formodentlig altid blive bedre, og det er sådan set noget, vi har tænkt os at arbejde med. Men når det kommer til holdbarheden, tror jeg ikke, man vil se de store ændringer. Det absolut vigtigste parameter for os er fødevaresikkerhed, siger Rune Jungberg Pedersen.

Danmark er i øjeblikket det eneste EU-land, som ikke må sælge varer, hvor datoen for “mindst holdbar til” er overskredet. Fødevarestyrelsen overvejer i øjeblikket, om forbuddet skal ophæves.