Gode råd til indkøbsliste

En indkøbsliste er et vigtigt redskab til at overholde madbudgettet og selvdisciplinen i supermarkedet. Derfor er det altid godt at have en indkøbsliste med på indkøb, og her får du nogle gode råd til en god indkøbsliste.

Der er tre rigtig vigtige ting en indkøbsliste kan gøre for dig, som i sidste ende hjælper dig med at spare penge:

  1. Du kan planlægge indkøb efter tilbud på forhånd
  2. Alle i husstanden kan få de ting de mangler med på indkøbslisten
  3. Det bliver nemmere at holde disciplinen i supermarkedet og kun købe ting fra indkøbslisten

En god indkøbsliste skulle gerne resultere i færre indkøb, billigere indkøb og sundere indkøb. Herunder vil jeg komme nærmere ind på hvordan du sørger for at have en god indkøbsliste til hele husstanden.

En god indkøbsliste

En god indkøbsliste er en der giver dig et overblik over ALT (morgenmad, frokost, aftensmad og snacks) det du skal bruge til ca. en uge, med 1-3 supplerende indkøb, alt efter hvor mange i bor i husstanden.

Ifølge en undersøgelse af Coop Analyse, så har langt de fleste en indkøbsliste med på indkøbstur, men kun 12% af dem ved rent faktisk hvad de vil købe ind til aftensmad på forhånd, med andre ord er det en indkøbsliste over basisvarer der mangler. Du kan se resultatet af undersøgelsen herunder:

Hvor ofte bruger du indkøbsliste, når du handler dagligvarer?

Du skal altså undgå at lave en liste over ting du minimum skal have, men skal i stedet lave en liste over de ting du skal have, og hverken mere eller mindre. Det er sådan du spare penge på dit indkøb.

Smart fælles indkøbsliste

For mig er en digital fælles indkøbsliste det smarteste, i hvert fald hvis i er flere personer i husstanden. Er du ene beslutningstager i husstanden når det kommer til indkøb, så kan en fysisk indkøbsliste være en fin løsning.

Du bør enten bruge en indkøbsliste app med mulighed for at dele indkøbslister og dermed lave dem fælles, eller have en indkøbsliste blok, så du altid har et fast sted at gå hen når du skal tilføje ting til listen og de ikke havner på en lille nusset papirlap der nemt bliver væk.

Personligt bruger vi her hjemme app’en Påmindelser der er preinstalleret på alle iPhones. Her kan du nemt oprette en ny liste og dele den med andre, som også kan redigere i listen. Google/Android telefoner har en lignende app der hedder Google Keep.

Alternativt skal du bruge en notesbog eller decideret indkøbsliste blok til at notere dine indkøb. Se eksempler herunder:

Skriv en kommentar